plakat_ERC-20130123-mulernesgym3-0238.jpg

Værkstedstimer

 

En skemalagt time hver uge vil du have værksted. I modsætning til det tilbud om frivillig lektiehjælp i en række fag, som gives til alle skolens elever, vil du som hf-elev have obligatoriske værkstedstimer. Her vil du være sammen med din stamklasse og en af dine lærere eller din studievejleder.

 

I nogle af værkstedstimerne kan du arbejde på egen hånd eller i din læsegruppe med støtte fra en lærer. Du kan arbejde med skriftlige opgaver eller læse lektier. Den slags timer kalder vi derfor lektieværksted.

 

I andre værkstedstimer vil du blive undervist i emner, som ikke er særfaglige, men som er nyttige i alle dine fag. Her vil du lære ting, som hjælper dig til at blive en god studerende. Du vil have fået en præsentation af mange af emnerne i introduktionsforløbet, og i værkstedet bruger vi så metoderne og teknikkerne i praksis. Den slags timer kalder vi for studieværksted.

 

Generelt vil værkstedstimerne kunne bruges til at arbejde med problemer, som opstår undervejs i dit og din klasses hf-forløb, og med emner, som I finder relevante.

 

Emner i studieværkstedet
Opfølgning på kursus i arbejdsplanlægning
Opfølgning på kursus i notatteknik
Opfølgning på kursus i læsestrategier
Kurser i fagspecifik lektielæsning
Videreudvikling af (sam)arbejdsformer
Videreudvikling af IT-kompetencer
Udarbejdelse af større skriftlige opgaver fx undervisning i kildebrug, litteraturliste og noteapparat
Litteratursøgning, fx håndbogsbrug
Informationssøgning, fx på Internettet
Gennemgang af forskellige genrer i skriftlig fremstilling fx redegørelse, analyse, diskussion og vurdering
Eksamenstræning fx forberedelse af eksamensprojektet og 2.årsopgaven og mundtlig eksamensstrategi