Værd at vide om Mulernes Legatskole

Hvor kommer navnet Mulernes Legatskole fra?
Første gang man hører navnet Mulernes Legatskole, vil mange undre sig. Hvad er Mulernes for noget, og hvad er en legatskole? Har Mulernavnet noget at gøre med en hestemule? Skolen har i tidens løb fået flere muleposer foræret, og gamle elever inviterer til fest under overskriften: Et kys – når Mulerne mødes!!
Men der er en historisk forklaring. Mule er et familienavn, og Mulerslægtens skole blev grundlagt i 1720. Den begyndte som en drengeskole, hvor man senere kunne tage realeksamen. I 1962 blev den gymnasium, og i 1968 kom hf til.
Skolen begyndte som en legatskole, dvs. at den finansieredes af private midler. I dag er den et amtsgymnasium og kunne derfor som de fleste andre gymnasier have kaldt sig sådan. Da skolen imidlertid stadig råder over en række store og små elevlegater, som uddeles hvert år ved afslutningen, valgte man at beholde det gamle kendte navn. Læs mere om skolens historie.
Hvor ligger skolen og hvordan er den indrettet?

Skolen ligger ved Ejbygade i Vollsmose i det nordøstlige Odense. Der er fine busforbindelser ( nr. 51) og et udmærket stisystem, hvis du ønsker at cykle.

• Centralgarderobe
Hver klasse har sin garderobe, hvor man kan hænge sit tøj og låse værdier som f. eks mobiltelefoner inde. Garderoben ligger centralt i skolen med umiddelbar indgang til samlingssalen, hvor alle elever samles til fællestimer, morgensamlinger og fester af forskellig art.

• Faglokaler
På Mulerne har du og din klasse ikke et klasselokale, men fagene har hver deres lokaler. Det betyder, at du bevæger dig meget rundt på skolen i løbet af en skoledag. Til gengæld er lokalerne så også forsynet med lige præcis de undervisningsmidler, der er behov for. Skolen har meget flotte faciliteter til musik, film/tv, idræt og naturvidenskab.

• Bibliotek
Hvis du har brug for at låne bøger til at løse forskellige opgaver eller søge oplysninger på internettet, er der på skolen et velindrettet og velforsynet bibliotek, som er åbent stort set alle skoledage. Der er også en bibliotekar, så du kan få hjælp til at finde netop de materialer, du skal bruge.

• Studieområder
Flere steder på skolen er der lavet studieområder, hvor du alene eller i forbindelse med gruppearbejde kan sidde og arbejde. Her er der også computere med netadgang og mulighed for at printe ud, så forskellige arbejdsopgaver kan gøres færdige på stedet.

• Grønne områder
Skolen har to grønnegårde med borde og bænke, hvor du kan sidde i frikvartererne sammen med dine kammerater. Desuden ligger skolen i et smukt naturområde med skov og mose lige uden for dørene, så der er rig mulighed for udendørs udfoldelser.

Hvilke uddannelser kan man få på skolen og hvordan er de bygget op?

På Mulernes Legatskole kan man tage 2 forskellige ungdomsuddannelser, nemlig det almene gymnasium, som fører frem til en studentereksamen og hf-uddannelsen, som fører frem til en hf-eksamen.

• Gymnasiet
Gymnasiet er 3-årigt og består af et ½ års grundforløb efterfulgt af 2 ½ år i en selvvalgt studieretning. En studieretning er en gruppe af hovedfag, som arbejder tæt sammen i det daglige og skaber en særlig profil rettet mod videregående uddannelse. Et gymnasium har mindst 4 studieretninger, heraf en humanistisk-sproglig, en naturvidenskabelig og en samfundsfaglig. Da Mulernes Legatskole er en meget stor skole med 24 gymnasieklasser, udbyder skolen 12 studieretninger, hvoraf 8 vil blive oprettet. Du kan orientere dig om fagene på de forskellige studieretninger på skolens hjemmeside. Ud over studieretningsfagene har alle gymnasieelever en række obligatoriske fag og 1-2 valgfag.

• HF
Hf er en toårig uddannelse, som består af en række obligatoriske fag og en række valgfag. Blandt de obligatoriske fag er der to grupper af fag, den naturvidenskabelige faggruppe (biologi, geografi, kemi) og kultur- og samfundsfaggruppen (historie, religion og samfundsfag), hvor fagene arbejder tæt sammen og har fælles eksamen. Skolen udbyder en række forskellige valgfag, som du frit kan vælge imellem og sætte sammen, så de passer til dit ønske om videregående uddannelse og dine interesser. Det er dog ikke alle valgfag, der vil kunne oprettes.

• Hvordan tilrettelægges undervisningen?
Afhængig af de opgaver, der skal løses, tages der på Mulerne mange forskellige arbejdsmetoder i brug. Vi lægger stor vægt på, at du stifter bekendtskab med mange måder at løse de daglige opgaver på, og vi forventer, du forholder dig aktivt til planlægningen af dagligdagen.

• Klasseundervisning
En del af undervisningen vil foregå som klasseundervisning, hvor du sammen med din klasse modtager en undervisning som er planlagt og gennemføres af den enkelte lærer naturligvis med aktiv deltagelse fra eleverne.

• Tværfaglig undervisning
Ofte sker det, at flere fag arbejder sammen for at give dig mulighed for at belyse et emne fra flere vinkler og for at gå i dybden med et bestemt område. Det giver dig også mulighed for at opleve, hvordan du kan bruge det, du lærer på tværs af fagenes grænser.

• Projekter
I kortere eller længere perioder vil du komme til at arbejde med forskellige projekter. Det kan både være på tværs af fagene og i det enkelte fag. Oftest vil det være i din egen klasse, men det kan også være på tværs af klasserne på den enkelte årgang. I starten vil opgaverne være meget styret af lærerne, men efterhånden vil såvel emner som opgaverne, du ønsker at løse, kunne komme fra dig og dem, du eventuelt arbejder sammen med.

• Eksamen
Gymnasium og hf er begge ungdomsuddannelser, som evalueres med mundtlige og skriftlige årsprøver og eksaminer. På hf er der eksamen i alle mundtlige og en del skriftlige fag, og der gives ikke årskarakterer. I gymnasiet er der i alt ti eksaminer i fag, der udvælges af ministeriet, og i øvrige fag tæller årskarakteren. Eksaminerne kan være fordelt over alle tre gymnasieår. Der bliver i gymnasiet givet karakterer tre gange årligt.

• Gruppearbejde, individuelt arbejde
Du vil komme til at arbejde individuelt med såvel skriftligt som mundtligt arbejde, og du vil få mulighed for fra din faglærer at få vurderet din faglige indsats, så du kan arbejde specielt med de ting, som du umiddelbart har lidt svært ved. Mange opgaver vil dog også blive løst i grupper, hvor du kan høre meninger fra kammerater og få prøvet dine egne synspunkter af samen med andre. De fleste projektarbejder vil blive løst i grupper, der ofte er sammensat af læreren.

• Ud af huset
I undervisningen ligger også forskellige former for aktiviteter ud af huset. Det kan være film, teater, udstillinger, koncerter, besøg på uddannelsesinstitutioner, relevante foredrag, idrætsarrangementer og meget andet. Disse aktiviteter hører med til undervisningen, og de kan ligge inden for undervisningstiden eller om eftermiddagen/aftenen.


Hvad er skolens særlige profil?
• Godt kammeratskab
På Mulerne er der mange forskellige typer, og vi lægger stor vægt på at skabe et godt kammeratskab. Der er mange meninger og kulturer, der brydes, men med tolerance som udgangspunkt.

• Mange elevtyper
Du vil i løbet af din uddannelse møde stort set alle elevtyper. I har alle det til fælles, at I er kommet for at få en solid ungdomsuddannelse som basis for videre uddannelse, men som individer og typer er det forskelligheden, der er fremherskende. Uanset hvem du er, er der plads til dig, såfremt du er indstillet på at tage din uddannelse alvorligt og følge vores fælles spilleregler. Vi ser mangfoldigheden som en styrke og vil prøve at modtage dig uden forestillinger om, at du skal være en anden, end den du er. Det vil sige, at der er plads til alle uanset baggrund, udseende, påklædning, handicap osv.

• Elevdemokrati
Vi lægger stor vægt på elevdemokrati og har et velfungerende elevråd, som arbejder aktivt for elevernes medbestemmelse. Hvert år afholdes et elevrådsseminar, hvor nye ”elevrødder” stifter bekendtskab med hinanden og med det at arbejde for en demokratisk skole. Også i mange af skolens udvalg sidder elever, lærere og ledelse side om side og tager beslutningerne i fællesskab. Skolen har et elevfestudvalg, der sammen med en gruppe lærere arrangerer og gennemfører ca 6 fester pr år, og en anden gruppe, der arrangerer ca 4 fredagscafeer (16.00-18.00).

• Fleksibilitet
I den daglige undervisning lægger vi stor vægt på fleksibilitet. Selvom du som elev på skolen vil få et grundskema, kan du ikke regne med, at hver uge ser sådan ud. Fleksibiliteten betyder, at du stort set ikke vil opleve mellemtimer på Mulerne. Skemaet tilrettelægges ud fra det, der skal undervises i og ikke ud fra hvad grundskemaet siger. Klassens lærere planlægger undervisningen i fællesskab, og eleverne bliver inddraget i denne proces. Ved skoleårets slutning kommer klassen med ønsker for det kommende års undervisning. Undervisning kan også finde sted om aftenen, hvis der eksempelvis er en relevant teaterforestilling, film eller udstilling.

• IT
Computeren er et vigtigt arbejdsredskab på gymnasiet. Det er ikke noget krav, at du har en computer med netadgang hjemme, men det er en stor hjælp. Skolen har computere, som er til din disposition, og som kan anvendes til skolen lukker ca kl 16.10. Når du starter som elev på Mulerne, får du din egen mailadresse i vores kommunikationssystem, og din klasse får sin egen konference, hvor der kan gives beskeder til lærere og kammerater. Ofte vil lektier også blive givet for her. Der udleveres ikke meget papir her på skolen, men til gengæld vil du kunne finde alle oplysninger om fravær, karakterer, skemaændringer, terminsprøver og eksaminer på skolens intranet og konferencesystem. Skolen har en netavis, som to lærere og en gruppe elever laver i fællesskab. Avisen dækker alle begivenheder på skolen og opdateres løbende.

• Ansvarlighed
På Mulerne melder man sig syg om morgenen, hvis man ikke kommer i skole ligesom man giver besked, hvis man er nødt til at forlade skolen enten på grund af lægebesøg eller sygdom.

• Hvor kommer mulereleverne fra?

• Mange forskellige folkeskoler og fri - og efterskoler
Som elev på Mulernes Legatskole vil du møde elever fra mange forskellige folkeskoler. Du vil også møde mange kammerater, som har gået på efterskole enten i 9. eller 10. klasse.

• Hele Fyn
Elever på ML kommer ikke alene fra Odense. Ca 50% af eleverne kommer fra det øvrige Fyn primært fra østfyn, så dine klassekammerater kommer fra et stort geografisk område.

• Mange forskellige lande
Vi har også elever med meget forskellig etnisk oprindelse. Mellem 15 og 20% af vores elever har en anden etnisk baggrund and dansk. Så der kan sagtens være 5-10 nationaliteter i samme klasse. Det giver et godt klima og et bredt kendskab til det samfund, du lever i til daglig.

• Hvordan bliver man elev på skolen?


Opfylde adgangskrav
For at du kan komme i gymnasiet eller på hf, er det naturligvis en forudsætning, at du opfylder adgangskravene. Kravene er for alle ansøgere: Folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik, fysik/ kemi/biologi, engelsk og 2. fremmedsprog. For at komme på hf skal du desuden have 10. klasseprøve i de nævnte fag.

• Studere hjemmeside
Du kan forberede dig til at blive elev på skolen på flere forskellige måder. Du kan gå på nettet og studere skolens hjemmeside og Mulernetavisen, hvor du kan hente mange oplysninger og få et indtryk af, hvad der sker på skolen.

• Brobygning
Går du i folkeskolens ældste klasser, har du mulighed for at komme i 4 ugers brobygning til gymnasiet eller hf sammen med interesserede elever fra andre skoler. Her får du undervisning på et særligt brobygningshold, hvor skolens lærere underviser i fag, der er typiske for uddannelsen, og på et niveau, der svarer til 1g og 1hf. Du får lektier for og skal aflevere skriftlige opgaver, så at du kan få en forestilling om de krav, som møder dig i uddannelserne. Du deltager også i skolens almindelige aktiviteter som samling i salen, fællestimer mv. og kan i det hele taget danne dig et indtryk af, hvordan livet former sig på skolen.

• Praktikbesøg
Der er også en række praktikmuligheder, som du kan vælge imellem, hvis du har brug for at få hjælp til dit valg af ungdomsuddannelse. Som led i din erhvervspraktik kan du vælge at gå en uge på gymnasiet eller i hf. Du kan også deltage i endagspraktik og ad den vej få et hurtigt indtryk af en af uddannelserne og skolen. Endelig er der den mulighed, at du gennem din klasselærer kan aftale et individuelt praktikophold på skolen på 2, 3 eller 5 dage.

• Informationsmøder
I god tid inden ansøgningsfristen d. 15. marts holder alle gymnasier og hf-kurser informations- møder for kommende ansøgere og deres familie. Det er aftenmøder, hvor man får god besked om uddannelserne og også i mindre grupper får lejlighed til at stille spørgsmål til lærere og elever. Datoen for mødet på Mulernes Legatskole kan du finde på skolens hjemmeside.

• Studievejledersamtale
Har du af en eller anden grund ikke haft mulighed for at deltage i brobygning, praktikbesøg eller informationsmøder, er du altid velkommen til at kontakte en af skolens studievejledere og få dine spørgsmål besvaret telefonisk eller ved en samtale på skolen.

• Ansøgning
Ved du hvad du vil, er du klar til at sende en ansøgning inden 15. marts i det kalenderår, hvor du ønsker at starte. Hvis du går i 9. eller 10. klasse i folkeskolen og ønsker at gå i gymnasiet eller hf, vil du få et ansøgningsskema på din skole, og skolen vil sørge for, at din ansøgning bliver afsendt i rette tid. Har du haft en pause efter folkeskolen og derfor ikke er knyttet til nogen skole på ansøgningstidspunktet, har du selv ansvaret for, at din ansøgning bliver udfyldt og afsendt inden fristen. Dette vil især gælde for de elever, som søger ind på hf. Ansøgningsskemaer kan du finde frem til via skolens hjemmeside, men da en ansøgning ofte skal suppleres med et eller flere bilag og underskrives, må du fremsende den til skolen med gammeldags post.

Hvor kan man som elev hente støtte og vejledning under uddannelsen?
Når du er blevet gymnasie- eller hf-elev, kan der under forløbet dukke mange spørgsmål op. Hvem henvender en elev sig til i forskellige situationer?

• Kontaktlærer & Lærerteam
Alle klasser på skolen har en kontaktlærer, som tager sig af kontakten mellem skolen og klassen og hjælper med mindre ting i det daglige. Kontaktlæreren er som regel med i klassens lærerteam, som er en gruppe på 3-4 af klassens faglærere, som sørger for, at der bliver sammenhæng i undervisningen og har specielt ansvar for klassens trivsel og for vurdering af elevernes faglige arbejde. Kontaktlærer og lærerteamet er således faglærere, som en elev henvender sig til med spørgsmål, der har med undervisningen og elevens arbejde at gøre.

• Studievejleder
Studievejlederen vejleder både klasserne og den enkelte elev gennem forløbet fra starten til den afsluttende eksamen. Mens kontaktlærer og lærerteam tager sig af den faglige side af uddannelsen, tager studievejlederen sig af alle de personlige forhold, der kan påvirke uddannelsessituationen og i enkelte tilfælde stille sig hindrende i vejen for, at uddannelsen kan gennemføres på normal tid. Det kan dreje sig om en samlet vurdering af elevens standpunkt, om arbejdsvaner, familiesituation, økonomi, boligforhold, sygdom og meget andet. Studievejlederen er elevens advokat og kan henvise til personer uden for skolen, hvis der er brug for det.

• Tutor
På hf har hver elev også en tutor, der er en lærer, som er faglig vejleder for en mindre elevgruppe. Da hf-eleverne ikke får standpunktskarakterer undervejs i forløbet, er det specielt vigtigt for dem at få hjælp til en realistisk vurdering af egen indsats og det faglige standpunkt.

• Rektor
Rektor er skolens leder og ansvarlig for undervisningen. Som elev kan man også henvende sig til ham, især når det drejer om sager af mere alvorlig karakter.

Kan man læse lektier på skolen?

• Åben skole
I løbet af dagen, og indtil skolen normalt lukker kl. 16.10, er der mulighed for at læse lektier på skolen. Vi har et stort dejligt bibliotek, hvor du har let adgang til computere og opslagsbøger. Der vil stort set hele dagen også være mulighed for hjælp fra en bibliotekar. Også i øvrige studieområder og EDB-rum, der ikke er optaget af undervisning, vil du have mulighed for at læse lektier alene eller sammen med andre.

• Lektiehjælp
I løbet af skoleåret vil du også have mulighed for at få hjælp til dine lektier på skolen. Der vil fra 14.25 – 16.10 være mulighed for at få lektiehjælp i skiftende fag. Der vil være en lærer til stede, og du kan henvende dig og få hjælp til lige præcis dit problem med en stil, en rapport, en opgave eller forståelsen af en vanskelig tekst.

• Hvor meget kræver det at gå på gymnasium og hf?
Det er vigtigt, at man forbereder sig grundigt til de enkelte timer hver dag. For at gøre det, så du får mest ud af undervisningen og får størst indflydelse, skal du regne med at sætte ca 2 timer af til lektielæsning hver dag. Desuden skal du regne med, at du skal bruge nogen tid i weekender på større skriftlige arbejder.

Er der kantine på skolen?
At være gymnasie- eller hf-elev er et fuldtidsarbejde med lange arbejdsdage. Det er derfor helt nødvendigt, at man spiser og drikker tilstrækkeligt i frikvartererne. To frikvarterer er særligt egnede til måltider, nemlig 10-frikvarteret, som er på et kvarter, og spisefrikvarteret, som er på 35 minutter. Man kan tage egen mad med hjemmefra, eller man kan købe sin mad i skolens kantine. Kantinen ledes af Bente, som sammen med sit personale finder på og tilbereder mange små lækre retter, som man kan nå at spise på kort tid, som f. eks. pølsebrød, eksotiske pizzaer, pastaretter og meget andet. Maden kan indtages i elevkantinen eller i den store samlingssal. I kantinen kan man også købe forskellige søde sager, hvis man op ad dagen trænger til lidt ekstra.

Hvad sker der ud over undervisningen i de enkelte klasser?

• Fællestimer
I løbet af skoleåret afholdes en del fællestimer for alle skolens elever og i sjældne tilfælde for udvalgte klasser. I fællestimerne kan du opleve mange forskellige ting. Det kan være politiske oplæg med debat, foredrag om forskellige emner, musikindslag, danseopvisninger, drama eller film. Disse arrangementer er en del af undervisningen, og emnerne vil blive inddraget i relevante fag.

• Samlinger
En gang om ugen i 10-frikvarteret samles alle skolens elever for at give og modtage informationer. Alle har lov til at give korte beskeder. Det kan være mødeindkaldelser, reklame for forskellige arrangementer, udveksling at synspunkter, kollektive beskeder fra ledelsen og endelig underholdende indslag af forskellig art. Længere indslag skal man aftale med rektor. Samlingerne ligger på rullende dage (mandag i august, tirsdag i september osv), men altid fra 9.55-10.10. Når timerne slutter Efter skoletid (kl. 15.15) vil du i løbet af året have mulighed for gratis at deltage i forskellige former for fritidsaktiviteter.

• Frisport
Du vil kunne deltage i mange forskellige former for idræt. Det kan være fodbold, håndbold, basketball, volleyball, softball, aerobic, styrketræning, tennis mm. I nogle af disciplinerne vil det også være muligt at deltage i turneringer, hvor der kæmpes mod andre gymnasier. Der bliver arrangeret klasseturneringer i flere boldspil. Skulle dit ønske ikke være at finde, så snak med din idrætslærer om mulighederne for at oprette det.

• Musik
Vi har et rigt musikliv på skolen, og du har efter skoletid mulighed for at deltage i forskellige former for samspil og kor. Der er også mulighed for at deltage i arrangementer på tværs af gymnasierne. Hvert år har skolen en musical, som vælges af elever og lærere i fællesskab. Prøverne til denne ligger efter skoletid og i weekender, og der er brug for mange deltagere lige fra scenearbejdere over sminkører til skuespillere, sangere og musikere.

• Billedkunst
Hvis du gerne vil arbejde kreativt med papir, pensel, keramik og foto, er der også mulighed for det. I en del af vinterhalvåret vil du kunne melde dig til ”friformning”.

• Studiekredse
Ud over de allerede nævnte muligheder har du også mulighed for at oprette en studiekreds. Har man en kvalificeret underviser, og er man deltagere nok, kan man oprette en studiekreds.

• Fester og cafeer
Et antal gange i løbet af året afholdes der fester og cafeer på skolen. Det kan være rene elevarrangementer, og det kan være arrangementer, hvor du kan tage dine forældre med på skolen til foredrag i forældreforeningen eller til cafeer, hvor eleverne viser, hvad der arbejdes med eksempelvis i de mere kreative fag.

OBS! Læs også "Mulerne A-Z", hvor du finder en alfabetisk ordnet liste over emner knyttet til liv og hverdag på Mulernes Legatskole.