Styrketræning

Trivselspolitik

Attraktive arbejdspladser – stresshåndtering på Mulernes Legatskole

Vi modtog i 2010-11 økonomisk støtte fra GL til at foretage en trivselsundersøgelse på Mulernes Legatskole som en del af GLs projekt om attraktive arbejdspladser. Undersøgelsen udsprang af et tæt samarbejde i efteråret 2010 mellem de to samarbejdsudvalg på Odense Katedralskole og på ML om stresshåndtering og trivselspolitik på de to skoler. Efterfølgende udarbejdede et udvalg under SU en trivselsundersøgelse blandt GL-personalet på ML med følgende hovedpunkter:
1. Et spørgeskema som skulle afdække eventuelle faktorer på skolen, som kan påvirke trivslen på ML. Spørgsmålene var udarbejdet på grundlag af dels resultaterne fra den gennemførte APV og dels resultaterne fra en gennemført spørgerunde med små sedler på PR-mødet i december 2010.
2. En række fokusgruppeinterviews. Ideen med interviewene var at få uddybet eventuelle problematikker af betydning for arbejdsmiljøet.
3.Udarbejdelse af handleplaner på baggrund af resultaterne af såvel spørgeskemaet som de uddybende interviews.

Undersøgelsen og de foreløbige resultater blev præsenteret på Rektorforeningens og GLs store konference om attraktive arbejdspladser den 21.11.2011 på Axelborg. Se program og oplæg her.

Handleplanerne blev diskuteret i pædagogisk råd og vedtaget i SU i løbet af skoleåret 2011-12 og derefter indarbejdet i skolens personalepoltik.

Af igangværende trivsselstiltag på skolen kan nævnes følgende:
For ansatte

  • Åben dialog
  • Stor indflydelse på egen arbejdsbelastning og skema
  • Frugtordning
  • Fri træning i vores renoverede styrketræningslokale
  • Sociale arrangementer (ex. fælles seminarer i udlandet, fællesture til koncerter, teater, koncerter og fester)
  • Støtte til motionsarrangementer
  • rygestopkurser
  • psykologordning

For elever:

  • Kursus i håndtering af eksamensangst
  • Træning i vores nyligt renoverede styrketræningslokale (på udvalgte tidspunkter under vejledning af elever med ”kørekort” til lokalet)
  • Frisport (ex. Volleyball, styrketræning, fodbold, futsal, floorball på udvalgte eftermiddage efter skoletid)
  • rygestopkurser
  • en lang række fastholdelsestiltag, herunder vejledere, konsulenter, psykologer og mentorer - se nærmere på hjemmesiden under "Fastholdelse"