Image1.jpg
Plakat fra opførelsen i 1978

Musical

Jesus Christ Superstar på Mulerne

Det er krævende at gå i gymnasiet i vore dage: Timerne skal forberedes. Skriftlige rapporter og stile skal afleveres til tiden. Kæresten skal vartes op. Lommepengene skal tjenes. Familien kræver også deres.
Ikke desto mindre har 50 elever afsat tid til at indstudere Lloyd Webbers fantastiske
musikalske epos over Jesus` sidste dage, hvor de får mulighed for at udfolde sig kreativt. Premieren finder sted fredag den 22. januar, og desuden er der forstilling tirsdag den 26. januar og onsdag den 27. januar. Der arbejdes for tiden på højtryk for at få musik, scenografi og koreografi til at gå op i en højere enhed.

Drivkraften er naturligvis først og fremmest ønsket om at opleve scenekunstens euforiske følelse, når den perfekte timing udløser det optimale udtryk over for et medlevende publikum. Men også samarbejdet – den fælles sag - på tværs af alder og klasse spiller en stor rolle for de medvirkende.

Mulernes Legatskole har en efterhånden lang tradition for musikdramatik, som går helt tilbage til 1970’erne. Repertoiret har været varieret – spændende fra klassiske værker (eksempelvis Dido og Aeneas) til rock-operaer som Hair og Evita.  Jesus Christ Superstar var den første musical (1978), og var der en, der kunne gentages, så måtte det være den. Blandt andet på grund af storslåede musikalske kvaliteter: Ingen ”sidste salgsdato” her.                                  

 Læs mere her