| I Redaktionen: | |||
| Journalister: | |||
![]() |
![]() |
![]() |
|
| Martin 2m | Myr 3m | Malte 1c | |
![]() |
|||
| Stig 1c | |||
|
Chefredaktører: |
|||
In English | Beliggenhed | Fakta og historie | Lectio | Webprint | Ordbøger | Studieplaner | De Fynske Gymnasier | Projekt Frivillig
| I Redaktionen: | |||
| Journalister: | |||
![]() |
![]() |
![]() |
|
| Martin 2m | Myr 3m | Malte 1c | |
![]() |
|||
| Stig 1c | |||
|
Chefredaktører: |
|||
Årets MulerMagasinet er nu delt ud til alle klasser og alle lærere. Ovenfor ses redaktionsmedlemmerne sammen med rektor Torben Jakobsen, som var den første, der fik magasinet overrakt.
Masser af muler-succes på dagens samling:
Nikolai Eriksen præsenterede tre muler-deltagere i JyllandsPostens Essay-konkurrence.
Christina Jessing 2m havde fået en 2. plads og Nikoline 2e en 3.plads og Malene 2e havde også været med i opløbet.
I dag fik præmietagerne et rektoralt til lykke-håndtryk, men præmierne følger snarest.
Christinas essay kommer snart her i MulerUpdate.
Katharina Falck Schmidt fra 3n har fået et legat til et års universitets-ophold i USA med alt betalt. Til august drager Katharina derfor til Salt Lake City i Utah, hvor hun skal gå på universitet Brigham Young. Legatet, der er stiftet af en dansk-amerikaner fra Frederikshavn, bliver hvert år uddelt til to dygtige gymnasieelever, én fra Frederikshavn og én fra enten Mulernes Legatskole eller Sct. Knuds Gymnasium. Og i år var det altså en mulerelev, som gjorde sig fortjent til legatet.
Årets første student fra Mulernes Legatskole sprang allerede ud tirsdag kl. 9.30, hvor Maj Fjelsted Jensen afsluttede tre års anstrengelser med et 4-tal i tysk.
Bestyrelsen på Mulernes Legatskole har ansat Torben Jakobsen som ny rektor ved Mulernes Legatskole. Torben Jakobsen kommer fra en stilling som fagkonsulent i historie og inspektor på Lemvig Gymnasium.
Torben Jakobsen er ikke ukendt med Fyn. Han har læst bifag på Odense Universitet og været ansat på Nordfyns Gymnasium. Torben Jakobsen er 50 år, har hovedfag i historie fra Århus Universitet i 1982 og bifag i idræt fra Odense Universitet i 1984. Ud over Nordfyns Gymnasium og Lemvig Gymnasium har Torben Jakobsen været ansat på Fredericia Gymnasium og Horsens Statsskole, inden han i 1988 kom til Lemvig Gymnasium, hvor han blev inspektor i 1995. Han har tillige en masteruddannelse i ledelse fra Syddansk Universitet i 2003. De sidste to år har Torben Jakobsen været fagkonsulent i Undervisningsministeriet i historie for stx og hf, hvor han har arbejdet med alle sider af gymnasiereformen både med det pædagogiske indhold og de strukturelle forhold.
Bestyrelsen har i samarbejde med Lundgaard-Konsulenterne gennemført en grundig ansættelsesprocedure og er enig om, at han på alle måder opfylder de ønsker, der var stillet til en ny rektor for Mulernes Legatskole. Torben Jakobsen er visionær, målrettet og handlekraftig og har brede erfaringer med projektledelse og reformimplementering. Han er humørfyldt og initiativrig og har samtidig respektfuld forståelse for de værdier, der kendetegner Mulernes Legatskole – herunder mangfoldighed, demokrati, ansvarlighed, forsøg og udvikling.
Ud over sit gymnasierelaterede arbejde har Torben Jakobsen beklædt en lang række bestyrelsesposter indenfor såvel de faglige miljøer på landsplan som kultur- og idrætslivet i Lemvig. Han har siden 2005 været formand for Lemvig GF af 1878, som er den største idrætsforening i Nordvestjylland.
Torben Jakobsen er gift og har to voksne udeboende børn. Torben Jakobsen og hans kone, som er afdelingssygeplejerske, ser frem til at flytte til Fyn, mens børnene studerer i henholdsvis Århus og Ålborg.
Bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Torben Jakobsen og føler sig tryg ved at gå fremtiden i møde med en dynamisk, sprudlende, inspirerende og fagligt og pædagogisk kompetent rektor, som kan fastholde skolens kvaliteter og sikre udvikling fremover.
Torben Jakobsen starter som ny rektor den 1. august 2008.
Præcis kl. 9.26 kom Søren Dilling-Pedersen, 2p ud med et 10-tal fra den afsluttende dansk-eksamen. Herved overhalede Søren lige netop Julie Liisberg, 2q, der også var oppe i dansk, men i lokalet lige ved siden af, med 1½ minut! Stort til lykke til dem begge.
Familien var selvfølgelig klar med gratulationer, og den stolte far fik fornøjelsen af at sætte huen på.
Onsdag før afslutningen er den sidste hektiske dag: De sidste eksaminer skal afholdes, de sidste karakterer skal uddeles, masser af forældre møder op med endnu flere gratulationer..
Galla 2008 er det festlige højdepunkt, når alle er blevet studenter. Til gallafesten spenderes de sidste spareskillinger på festlig transport og fashionabel påklædning - og til gallafesten lægger man eksamenstidens sure slid bag sig og nyder øjeblikket.
193 studenter og 40 hf´ere dimitterede fredag fra Mulernes Legatskole...
Af: Caroline Nielsen
Den 21. maj tog skolens italienskhold turen til Italiens hovedstad, Rom. Efter ankomst til hotellet, hvor vi skulle tilbringe de næste nætter, stod den på en gåtur i nærområdet, hvor vi blandt andet så Piazza Barberini, hvor den berømte Triton-statue står. Selvom det regnede, var alle i godt humor, for der var jo Champions League om aftenen, som blev set på en nærliggende sportsbar.
En ny rektor og næsten 350 nye elever og dertil alle de gamle elever og lærerne betød en fuld samlingssal...
Der skulle mere end en smule regn til at stoppe de nye mulerelever, som i dag løb INTROLØB. Se billeder fra de 12 poster
Til morgen skete der et færdselsuheld på Ejbygade tilsyneladende med alvorlig personskade til følge. Politiet oplyser, at en bil kom ad Ejbygade mod nord, "hamrede over for rødt" og ramte en knallert. Enkeltheder om personer eller skoletilhørsforhold kunne ikke oplyses.
For de nye mulere blev den første uge afsluttet med et brag af en fest.
Se de udklædte og feststemte mulere – og få løftet sløret for kåringen af årets bedste fedteelev, bedste intro og bedste tema
Mulernes Legatskoles nye rektor blev modtaget med en stor velkomstreception fredag den 15. august.
Årets første fællestime blev afholdt torsdag d. 14. august. Oplægget, ”Tv-serier – tradition og fornyelse”, blev holdt af Pernille Viinholt-Nielsen, som underviser i mediefag og engelsk på skolen.
Hun lagde ud med en kort introduktion, hvorefter hun viste et klip fra en tv-serie, som alle nok kender, nemlig ’The Simpsons’, der med det samme fangede hele salens opmærksomhed. Pernille fortsatte oplægget med en forklaring på, hvorfor tv-serier er så populære, og hvordan en serie på længere sigt kan være mere gribende end en spillefilm.
Hun fortalte også, hvorfor der ikke går lang tid, fra danskerne har set et stort hit (i f.eks. USA), til der bliver lavet en dansk efterligning af serien. Eksempler på disse kunne være TV 3’s serie ’2900 Hapiness’ eller den noget ældre serie ’Hvide Løgne’ (fra 1998-2001), der nåede helt op på 447 afsnit.
Afslutningen bød på flere klip - blandt andet fra Twin Peaks og Riget - efterfulgt af en kort forklaring af begrebet ’genreblanding’ eller ’hybridgenre’ som nutidens tv-serier i høj grad benytter sig af, da det tiltrækker en bredere seer-gruppe. Pernille kom også ind på, hvorfor det er blevet mere acceptabelt at behandle temaer, som førhen har været tabu.
Desuden er tv-serier også temaet for årsfesten og idrætsdagen, der i år finder sted den 19. september.
Af Tascha Lynggard Jørgensen
Fredagscafé-sæsonen er skudt i gang...
Mange forældre og elever fra 1hf og 1g var mødt op for at se giraffen og høre om liv og studier på Mulernes Legatskole.
Se videoen om livet på Mulernes Legatskole>>> (Hav tålmodighed, mens buffer indlæses...)
Se restauranternes fristende tilbud nedenunder (pdf-filer)
Dagens samling blev også årets længste på næsten en time, hvor alle restauranterne til årsfesten, skulle gøre reklame...
Tirsdag den 2. september kom skolens tidligere rektor Niels Jørgen Helms forbi for at hilse på sin efterfølger. De to rektorer kunne fortælle, at det var første gang de mødtes. Arbejde, ferier og flytning har bevirket, at kommunikationen indtil nu har måttet forgå pr. telefon og mail.
Humøret var der ikke noget i vejen med, da Fynbus-folkene Jan Gudmann Hansen og Vagn Løye kom til møde for at finde løsninger på alle busproblemerne, men hvad kom der ud af mødet...
På dagens samling præsenterede Malthe 3m og Daniel 3b årets skitur. Læs mere om tirsdagens samling
Tirsdag efter samlingen blev der holdt en stor fælles introduktion for alle 2g´ere om Dansk-Historie.opgaven. Læs mere på "Nyt fra kontoret"
I mandags var 1r ved Hollufgård Vandmølle og Lindved Å ...
Lørdag den 13. september deltog rektor i indvielsen af B1909s kunstgræsbane...
Fire timer i naturvidenskabeligt grundforløb kan måske virke skræmmende, når man ser det sort på hvidt på skemaet. Men heldigvis skulle de ikke bruges i klasselokalet...
Årsfest, elevråd, fodbold, Røde Kors - og hvad laver rektor egentlig her?
Fredag den 19. september var i år dagen for mulernes traditionsrige idrætsdag, hvor klasserne kæmper om
Aftenens første halvdel bød på 10 restauranter med eget tema. Herefter kunne man på årsfestens to scener nyde jazzballader, stand-up, seriemusik og salsaopvisning.
Flemming Schlutz fortalte om Mulercup´en, som begynder på fredag. Læs mere om dagens samling
Torsdag aften mødte en god flok mulere fra 2m og 2u op på Syddansk Universitet for at høre foredraget med lektor Bjarne Toft fra IMADA (Institut for Matematik og Datalogi) om ”Lotto – et problematisk spil”.
Lørdag d. 20 september 08, morgenen efter skolens årsfest, mødtes 3g’s NG2- hold kl. 9 ved Fyns Hoved Camping til en kamp i felten...
”…Og hvad laver rektor egentlig her?” står der på Mulernet ud for dette billede, som er taget på samling den 16. september 2008. Kiggede man rundt i samlingssalen i dag, den 6. oktober, efter frokostpausen, virkede det tvivlsomt, om ret mange skulle være klar over det.
På dagens samling blev årets dagværks-tøj præsenteret. Her ses Jakob Nyborg og Louise Ranum i OD-t-shirten.
Det er selvfølgelig ikke noget nyt i, men dagen før efterårsferien var der næsten 350 forhenværende mulere der vendte tilbage...
Så er opslagstavlerne ved geografilokalerne igen opdateret med helt aktuelle artikler om tropiske orkaner, indlandsisens afsmeltning, klimaændringer, vedvarende energi og mange andre spændende geografiske emner...
Finalestævnet foregår på fredag fra kl. 1430 og har deltagelse af lærerne, 3u, 1q og 2d.
Tirsdag den 11. november afholdt Forældreforeningen et velbesøgt arrangement med forfatteren Pia Tafdrup...
Dagens samling bød blandt andet på hæsblæsende folkedans...
Det er onsdag den 5. november. Den store OD-dag er i fuld gang, og mulere såvel som andre gymnasieelever knokler på forskellige småjobs for at samle penge ind til årets OD-projekt, som i år er Niger – et lift ud af fattigdommen.
På dagens samling blev vinderne af Mulercuppen hyldet. Drengerækken blev vundet af 3u og mixrækken af 1p - tillykke!
Onsdag den 19. november gav Tip Toe Bigband koncert i samlingssalen på Mulernes Legatskole. Forud for koncerten havde bigbandets medlemmer været på besøg hos skolens musikklasser for at forberede arrangementet.
Kimmie 1a skriver: "Tip Toe Bigband begyndte koncerten roligt. Hele salen begyndte hurtigt at klappe med. Dirigenten forklarede lidt om numrene og bigbandet. Bigbandet havde også en solist med, som sang fantastisk. Stemningen var rigtig god - en rigtig fin time."
Se mere på bigbandets hjemmeside: http://www.tiptoebigband.dk/ og se billeder fra koncerten i de to albums nedenfor.
Elevrådet skal have ny formand og der er i år to kandidater til valget, så vi får et rigtigt kampvalg!
Valget kommer til at foregå efter samme princip, som det amerikanske præsidentvalg. Her er det ikke staterne, der vælger valgmænd, men klasserne - og de har hver en valgmand, der er forpligtet til at stemme efter klassens flertal.
Valg handlingen skydes i gang på samlingen fredag, hvor kandidaterne præsenteres. Derefter flyttes fokus ud i de enkelte klasser, der så senest tirsdag i 2. time skal have stemt, og derved givet deres valgmand besked om, hvem der skal stemmes på. Tredje og sidste fase bliver selve afstemningen på elevrådsmødet tirsdag den 9. december i 3.-4. time.
Birk Kromann vandt elevrådsvalget og med ca. 2/3 af valgmands-stemmerne langt mere overbevisende end nogen amerikansk præsident har gjort.
Birk sidder altså på et stærkt mandat og vi ønsker Birk held og lykke med arbejdet i Elevrådet og Forum.
Undervisningsministeriet har i efteråret afholdt en konkurrence om elevdemokrati, og blandt alle de indsendte bidrag kom det bedste fra Mulerne:
Klip fra EMU:
Hård julerock præsenteret af Viktor (sang), Nikolaj (guitar), Jonas (trommer) og Jacob (bas) alle fra 1a satte nye standarder for, hvad julemusik egentlig kan være med Kashmir-nummeret "Vote 4 Dick Taid".
I anledning af 50-året for Klaus Rifbjergs ”Den Kroniske Uskyld” fredag den 5. december deltog ca. 100 Muler-elever med deres lærere i et seminar med titlen ”Den i sandhed kroniske uskyld” på Syddansk Universitet.
Juleafslutning, men også aflevering af 245 opgaver. Både 3g og 2hf afleverede deres store opgaver i den sidste time inden juleafslutningen. Selvfølgelig skule vi igennem både punkteringer og printerproblemer, inden alle opgaver var afleveret, men kort efter kl. 12.00 var alle 245 opgaver i hus
Stefanie Signe Schmidt fra 2b blev nummer to i Historielærerforeningens landsdækkende historiekonkurrence for gymnasie- og hf-elever. Stefanie vinder herved 2000 kr., en række bøger og et ophold af en uges varighed med alt betalt sammen med de øvrige europæiske vindere i Beograd eller Berlin.
MulerUpdate var med og giver en kort og præcis anmeldelse af hvert band
Gillestedvej 11, 5240 Odense NØ
Tlf. 6610 2642 - Fax 6610 2632
mail@mulerne-gym.dk
EAN: 5798000557734
CVR: 29547726