
Elevrådsmødet 30. januar
Klamt bordfodboldbord udskiftes
Punktet ’Nyt fra klasserne’ fyldte meget under denne uges elevrådsmøde. Det var noget, som elevrådsformand Jeppe Panduro, var særligt begejstret over. ”Det er jo derfor vi har et elevråd,” sagde han efter mødet var overstået. ”For at give de enkelte elever i klasserne mulighed for at få sager, som de synes er vigtige, frem i lyset og til diskussion.” . |
Blandt de ting, som elevrådsrepræsentanterne medbragte på vegne af eleverne i deres respektive klasser, var helt små sager som til-kalkede vandhaner på samf-gangen og manglende sæbe i sæbebeholderne i pigernes omklædningsrum i idrætslokalerne, til større problemer som for eksempel en nødvendig henvendelse til Odense Kommune angående cykelstien ved Ejbygade, hvor eleverne tvinges til at køre på fortovet med henblik på at kunne dreje af i retning af skolens område i tide.
Endvidere blev det taget op til diskussion, at skolens bordfodboldbord er ”herre klamt.” Elevrådsformanden lovede, at der i øjeblikket er tiltag på vej i den sammenhæng. Hvem der har stået bag vandaliseringen af bordet er ikke til at vide, da skolens overvågningskameraer beklageligvis ikke dækker den vinkel, som bordet er placeret i. Ikke desto mindre er nogle af de stænger, som man bruger til at styre spillerne, blevet bøjet og er ubrugelige. Samtidig er det lykkedes for de ukendte gerningsmænd at placere en afskysvækkende spytklat på selve bordfodboldbanen, givetvis ved at spytte igennem det hul, som bolden gives op igennem. Dette vil dog snart få konsekvenser, lovede formanden
Fotos: Lotte 1u, Noter: Martin Due Bjerre
Klik på billederne for at se forstørrelse
![]() |
![]() |
Muler UpDate-redaktionen:
Nicolai Rekve Eriksen
Ole Buhl-Hansen
Malte Jørstad 3c
Lotte Wiile Sørensen 2u
Anna Hoang Huynh 3m
Louise Hvas Madsen 3m
Nina Stiesdal 3m
Anna Huynh 2u
Emilie Risum Bech Larsen 1b
Pernille Stiesdal 1e
Helena Christensen 1b
Emma Høyer Bentsen



