
Fra centralgarderobe til foyer - velkommen til et nyt skoleår
Da mulerelever - nye som gamle - i dag trådte ind gennem skolens porte, ventede der dem et overraskende syn: Væk var de mere end 40 år gamle garderober og let slidte skabe, og i stedet stod der en række flotte, splinternye sofaer, høje stole og fine borde. Ind til kantinen var der åbnet op med et stort glasparti, og væggene changerede elegant mellem rød og hvid. De gamle info-skærme var erstattet med nye HD-tvflader med et spændende og helt nyt design... ja, selv lærerne virkede nye, som de stod der, solbrune, veltrænede og spækkede med pædagogiske og faglige ideer sanket gennem mange timers intense studier i havestolene rundt omkring. Nærmest bristende af iver efter igen at øse ud af deres store viden var de, disse åndelige kæmper, disse lærdommens ukuelige stridsmænd.
![]() |
I salen bød en veloplagt Torben Jakobsen, Mulernes ærværdige overhoved, velkommen, men lod for en kort stund lyset fra den skinnende nye foyer fortrænge af eftertankens mørke, da han sammen med elever og lærere dvælede ved de mange norske unge, der så meningsløst mistede livet på Utøya i sommers. Som af én strube klang Nordahl Griegs underskønne "Til Ungdommen" og markerede smukt Mulernes deltagelse, sympati og kondolence. |
Herefter vendte smilet og glæden atter tilbage, og efter en underholdende første samling, hvor vi bl.a. så overintroerne slå sig løs med pirattøj, sværd og whiskey, drog eleverne ud i deres klasser... mod deres spændte lærere og mod endnu et begivenhedsrigt og berigende skoleår. Velkommen til jer allesammen - nye som gamle mulere!
|
Tekst: Nicolai, billeder: Ole
Klik på billederne for at se forstørrelse
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
Muler UpDate-redaktionen:
Nicolai Rekve Eriksen
Ole Buhl-Hansen
Malte Jørstad 3c
Lotte Wiile Sørensen 2u
Anna Hoang Huynh 3m
Louise Hvas Madsen 3m
Nina Stiesdal 3m
Anna Huynh 2u
Emilie Risum Bech Larsen 1b
Pernille Stiesdal 1e
Helena Christensen 1b
Emma Høyer Bentsen
































