Min verden igennem linsen
Mit navn er Rawia Farah, og jeg går i 3u. Jeg interesserer mig for fotografi og redigering, og jeg går i min fritid i Odense fotografisk amatørklub, hvor jeg er det yngste medlem. I klubben møder jeg de andre fotografiinteresserede folk og deltager jævnligt i fotografikonkurrencer.
Der bliver afholdt en national konkurrence hvert år, hvor der er nogle forskellige kategorier, man kan deltage i. Jeg prøvede sammen med min klub at indsende et par af mine billeder til konkurrencen, og de blev godt modtaget af dommerne. Jeg endte med at få en guldmedalje og et diplom for det ene af mine billeder.
Da jeg hørt fra vores OD-medlemmer om ”Fotokonkurrence: Flash for forandring”, vidste jeg, at det var noget, jeg ville deltage i, for med mine billeder prøver jeg altid at fortolke verden eller sende en besked, for efter min mening udtrykker billeder et budskab bedre end 1000 ord. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad, da de fortalte mig, at mit billede var en af de 2 vindere af konkurrencen. Mit budskab kan nu blive udbredt i Danmark, eftersom billedet vil blive trykt på 25 000 go-cards postkort.
Billedet, som jeg deltog med, er et selvportræt, og konceptet er også taget ud af min hverdag. Det omhandler noget, som jeg vil forandre
Billedets titel er: ”Jeg er mere end et tørklæde”
Jeg er muslim og synes, det er uheldigt, at der findes folk, som har fordomme om muslimske piger. Når jeg skriver jobansøgning til et fritidsjob og tager til den efterfølgende samtale, og de ser, at jeg går med tørklæde, bliver jeg direkte afvist. Der er en del steder, som dømmer en ud fra udseende eller religion, og det vil jeg ændre på. For jeg mener, at jeg er mere end et ”tørklæde”, som de er imod, og jeg vil have, at folk dømmer en ud fra, hvad man kan, i stedet for ud fra udseende eller religion.
Dommernes begrundelse: Utroligt følsomt og personligt billede. Billedet har en rå stoflighed, men er samtidig ømt og nærværende. Det er tidsløst og dog højaktuelt. Dette er ikke det åbenlyse billede i en tørklædedebat, men snarere et overraskende og personligt indblik i individet under tørklædet. Selvom personen på billedet er indadvendt, inviterer det beskueren indenfor og åbner for fortolkning. Fotografen viser med sit valg af motiv, billedets beskæring og efterbehandling en selvsikkerhed, modenhed og et fantastisk blik.
Fælles for de to billeder
Begge fotografer har taget afsæt i deres eget liv og de udfordringer, der berører dem selv og deres omgangskreds, og det gør billederne stærke. Begge billeder forholder sig aktivt til samfundet på en åben og fordomsfri måde. De er begge åbne for fortolkninger
Begge fotografer har taget afsæt i deres eget liv og de udfordringer, der berører dem selv og deres omgangskreds, og det gør billederne stærke. Begge billeder forholder sig aktivt til samfundet på en åben og fordomsfri måde. De er begge åbne for fortolkninger
De 25.000 postkort vil være ude i den første uge af november, så hvis man kommer forbi en café med go-cards stativ, kan man snuppe et.
Hvis man vil se mange andre af de billeder, som jeg tager, kan man gå ind på følgende link: http://rawia.deviantart.com/gallery/
Venlig hilsen, Rawia


